Kvalitets russ.
Svenskerne beskriver de danske russ kvalitetsmæssig bedre end deres. Danskerne har været utrolige kvalitets– og målbevidste med deres russ valg. Da de startede med russavl søgte de kun russ af bedste afstamning og har søgt russ af høj standard. Eks .
Kicki III GR 2 (2541) efter Imber 386 og Dolly 2926, Mariette GR 26 (2702) efter Brokad 323 og Marina 2331
Avlsmålsætning:
Gotlandsrusset er en let, forholdsvis elegant pony. Hovedet har en ret lige profil, en bred pande, små årvågne ører og store øjne. Halsen er kort og stærk med en lang, skrå skulder. Ryggen er lang, mens bagparten er kort og rund. Russet har forholdsvis spinkle lemmer, men også stærke knogler. Hovene er små, hårde og velformede.
Så lad os se på eksteriørbeskrivelsen:
Hoved:
Proportionerligt til størrelsen med bred pande.
Hovedets størrelse lader i vis udstrækning til hænge sammen med klimaet, så at vide, at de hesteracer, som lever i et hårdere klima specielt i vintertid behøver en længere tid for indåndingsluften, som kan nå at blive varmet mere op inden den når ned i lungerne. Det er en fordel at ganasherne (tygge-musklerne) er relative små men brede, så de kan give en rummelig mundhule med godt rum for strubehovedet og at næseboerne er markerede.
Hals:
Velansat hals, helst lang til størrelsen, med ret struberand. Hingste kan tillades at have en noget kraftigere hals.
Halsen er hestens balancestang og bør derfor ikke være alt for kort. En kort og tyk hals, specielt en tyk underhals, er bla. en forhindring til en god eftergivning på tøjlen.
Krop:
Lang velliggende skulder, en god brystdybde, passende bred krop, veludviklet manke med et godt sadelleje. Passende lang ryg, stærkt nyreparti, vel afsluttet krop, krydsets længde veldimensioneret. Korte kryds ikke ønskværdigt.
Lange liggende skulderblade, giver en god forudsætning for lange og fjedrende trin. Hvis skulderne er tydeligt afsatte fra halsen, får man også et godt leje for en loksele. Russet har oftest veludviklede skuldere.
Brystets dybde regner man fra mankens højeste punkt til brystets underside. Dybden bør være den halve manke højde. Hvis brystet er dybt og ribbenene er vel buede, findes der godt med plads til hjerte og lunger. Hos unge russ kan brystet indimellem være noget smalt, men bliver sædvanligvis fuldt tilfredstillende hos de voksne russ.
Ved manken fæstner mange vigtige muskler til hals og forben. Hvis manken er veludviklet, høj og lang, tyder det på at disse muskler er tilfredstillende udviklet hos russet.
Særskilt for dyr, som skal anvendes til ridning, er det vigtigt at ryggen er bæredygtig, ikke alt for lang og med en jævn overgang i en bred lænd.
Det er ved krydset, hvor bagdelens store muskler og sener fæster, og for at hesten skal få en god fremaddrivende kraft, er det derfor vigtigt at dette parti er veludviklet. Man bør derfor holde øje med alt for korte og smalle kryds og tynde lår. Sædvanligvis har krydset en god bredde hos russet.
Ekstremiteter:
Forben: godtagbart korrekte, tørre med velmarkerede forknæ, stærke inskeningar, korte stærke sener.
Bagben: godtagbart korrekte, med vel mukuleret skank, tørre, passende vinklede, stærkt inskenade haser..
Velformede hove med god hornkvalitet.
Russet er kendt for sine stærke og gode ekstremiteter og modsvarer oftest ekteriørbeskrivelsen. Leddene er sædvanligvis tørre og stærke med korrekte inskeningar, hasen bred og dyb, ej for lige, koderne fjedrende, ej for korte, overgående til en velformet og ej flad hov. Indimellem finder man dog russ med fransk stilling på forbenene og hasetrang bagbensstilling.
I denne her sammenhæng kan nævnes at russet har meget svagt udviklede kastanjer, sædvanligvis er de bare som små pletter i huden med et fortykket ydre. Dette er præcis dette der gør at russet regnes med a høre til de varmblodet heste.
Bevægelser:
Energiske skulderfrie, lette og elastiske med god gennem trædning.
Til dette kan lægges temperament bør være harmonisk vågent, gerne rolig. Det er jo det der gør russet til den ideelle børnehest.
Russ-avlens målsætning er at producere en letfodret, konstitutionel stærk børne-familiehest med godt sind og med bred anvendelse indenfor trav, dressur, spring og kørsel. Hos avlsdyrene skal desuden en god fertilitet efterstræbes.
