Gotlandsrusset er Sveriges ældste hesterace og dens historie strækker sig så langt som 15000 år tilbage. Den menes at stamme fra tarpanen, som var en af ur-hesteracerne og som er stamfader til mange hesteracer i dag. Man finder da også så primitive træk, som ål på mange af ponyerne.
Hesten var allerede under bronze- og jernalderen kendt som husdyr. En del slagtedes for kødets skyld mens andre fik lov til at leve som gård-dyr.
Helt frem til 1800- tallets begyndelse fandtes der godt med russ på Gotland, som gik frit uden indblanding i de store skove på indlandet.
Mange russ blev fanget af bønderne og de anvendtes til forskelligt arbejde indenfor landbruget. Bønderne havde sågar en hjord udgangsheste som de kunne hente sig en ny unghest fra når de behøvedes.

Russ-antallet mindskedes drastisk i midten af 1800- tallet og den største anledning var formodentligt at laga skifte blev gennemført. Laga skifte indebar at mere mark og skov udstykkedes og uddelt.
De vilde russ havde inden laga skiftet haft tilstrækkeligt med eng og nogle indelukker havde ikke behøvedes. Når større dele af skov og mark blev udstykket og blev til agre, begyndte bønderne at betragte dem som skadedyr eftersom hestene trampede de tilsåede marker ned.
Det blev altså hårdere tider for russet og antallet russ på Gotland var da ca. 11500. I 1870'erne solgtes rundt 2000 heste derfra og under 1880'erne solgtes 100- 200 russ om året. Mange af hestene solgtes til England, Tyskland og Belgien hvor de anvendtes i kulminer eller til at trække mælkevogne og lignende.

Mange blev urolige for at racen skulle dø ud og derfor bestemte det svenske Hushållningssällskapet sig for at belønne en del russ-ejere med pris på 20- 30 kr.
Dette ophørte dog efter fem år da husdyrspremieringer blev mere almindelige, og man mente at de ikke behøvedes længere.

I 1800- tallet startedes nogle stutterier på Gotland,  ex. et på Klintebys som ejedes af godsejer Willy Whöler. Han havde en hingst, som hed Khediven, 144 cm i mankehøjde og forel-skimmel og som fik nummer et i stambogen.
En anden stutteri-ejer var E. P. Elfner i Visby og han havde en hingst, som var en krydsning mellem en syrisk ponyhingst og en russhoppe og han hed Olle 2.
Elfner fik mange priser for sine russ som ofte var små.
Han flyttede siden til Norrland og tog en del af hestene med sig og resten blev tilbage på Gotland.

En meget dygtig hestekender, en af Sveriges førende, C G Wrangel var interesseret i gotlandsruss og blev formand i Gotlands hestepremieringsudvalg i 1898. Han ville eksportere disse heste til lande med andre formål end til miner, derfor var han vældigt besluttet på at avle de eksteriør fejl bort hos russet og få en prydelig smuk pony.
Udvalgte hingste af bl.a. racerne exmoor, dartmoor og welsh blev indført i avlen. Dels for at disse racer var mere ædle og harmoniske end russet, men også for at de havde levet under samme hårde levevilkår som russet. Der skulle nu udover føres stambog over alle renracede russ.

Der byggedes mange og store stutterier på Gotland under 1900- tallet, men mange måtte desværre stoppe pga. økonomiske årsager eftersom interessen for russ-avlen ikke var lige stor hele tiden.

På et tidspunkt fandtes der kun ca. 150 russ tilbage på Gotland og da så fremtiden vældigt dyster ud for russet.
1910 grundlagdes Gotlands Russavelsförening på initiativ af kaptajn Beselin. Nogle landmænd i Gerum og Lojsta sogne gik sammen med Gotlands Läns Hushållningssällskap og indhegnede et stort område på Lojsta Hed hvor medlemmerne kunne have sine russ frit gående. Det var sådan at den avl, der findes på Lojsta Hed i dag, begyndte.

Trods alle indsatser fortsatte russ stammen alligevel sin nedtur og i 1930 var racen udrydningstruet. Der fandtes på dette tidspunkt bare 30 hopper tilbage på Gotland.
Mange personer begyndte at arbejde energisk med at få stammen op igen og tre personer som har betydet meget for russ-stammen var agronomen Bengt Ljunggren og ægteparet Fanny og Gustaf Sjöberg.

Russ-tammen øgedes dog igen fordi interessen for ponysporten udvikledes i begyndelsen af 1950- tallet.
Man hade så problem med indavl og for at få nyt blod ind i stammen så købte Hushållningssällskapet welshhingsten Revel General og welsh mountainhingsten Criban Daniel.

Gotlandsrusset er i dag Sveriges mest almindelige ponyrace og det findes cirka 6000 russ i Sverige.

 

Gotlandsrusset har levet på den ø, som den er opkaldt efter helt siden stenalderen. Dens ø-liv har isoleret den, så der faktisk ikke har været nogen indflydelse fra fremmede racer, på nær en smule arabisk blod og noget welsh, som er tilført i løbet af de sidste 100 år.

I dag løber Gotlandsrusset frit omkring i Lojsta-skovene på Gotland, men der findes også mange på fastlandet. Russet har vist sig at være en glimrende børnepony og tillige en hurtig traver, der totalt dominerer de ponytravløb, som der afholdes en hel del af i Sverige.

Den har været uundværlig af landmændene indtil mekaniseringen reducerede  behovet for de ægte hestekræfter.

Bevarelsen af denne gamle hesterace ligger nu i hænderne på det statsstøttede svenske ponyavlsforbund.

 

I Danmark findes der omkring 300 Gotlandsruss hvoraf 22 hingste har været brugt i avlen og der er for tiden 5 aktive hingste. Der er 85 kårede hopper som er stambogsført i Danmark og resten er registrerede.

Gotlandsrusset er mellem 115 og 130 cm i stang, farven er oftest brun, sort eller rød, men også isabel og - sjældent - spættede og brogede findes.
 

Gotlandsrusset har udmærkede gangarter med den specielt hurtige trav som særligt fortrin. Men gotlandsrusset kan bruges til alle former for ridning og kørsel, den har gennemgående god og smidig bevægelse og imponerende springevner.
 

Gotlandsrusset er en let, forholdsvis elegant pony. Hovedet har en ret lige profil, en bred pande, små årvågne ører og store øjne. Halsen er kort og stærk med en lang, skrå skulder. Ryggen er lang, mens bagparten er kort og rund. Russet har forholdsvis spinkle lemmer, men også stærke knogler. Hovene er små, hårde og velformede.

 

Målsætning:

Russ-avlens målsætning er at producere en letfodret, konstitutionel stærk børne- familiehest med godt sind og med bred anvendelse indenfor trav, dressur, spring og kørsel. Hos avlsdyrene skal desuden en god fertilitet efterstræbes.

Lojsta hed

Lojsta hed er et 650 tdr. stort område på det sydlige Gotland hvor russet lever i frihed året rundt. Området er opdelt i vinterfold, sommerfold og efterårsfold der hvor russet fødes, lever og dør som den altid har gjort.
Hjorden består af 50- 70 dyr når hingsten er med og hvis hopperne har føl vid siden.

Under vinterhalvåret får de hø hver anden dag og kraftfoder under følperioden af tilsynsmanden Börje Johansson og samarbejdsforeningens medlemmer.

I maj og december driver man alle russene sammen for at ordne deres hove.

Hestene går i vinterfolden til juni, så flyttes de over til sommerfolden. På det tidspunkt slippes hingsten ud bland dem og han går sammen med hopperne til september.

 

Foto (c) Rebecca J-Å 2009

Hvert år i slutningen af juli holdes der russ præmiering ved Gerums Korsgata. Hestene drives sammen i grupper tidligt om morgenen og samles familievis.
Efter præmieringen slippes russet ud i efterårsfolden som er den største fold af de tre folde. Der går de  uforstyrrede frem til oktober- november hvor de drivs sammen igen for at skille føllene fra hopperne. De resterande heste flyttes siden over til vinterfolden igen.

Kilde: "Gotlandsrusset" af Eva Eternell Hagen og Föreningen Gotlandsruss Stambog for Gotlandsruss i Danmark 1992-2003